Lær GuideConnect - Tastatur
Lær GuideConnect - Tastatur
I denne video lærer du, hvordan du styrer GuideConnect ved hjælp af tastaturet og musen. Find ud af mere på yourdolphin.com/support eller kontakte din forhandler.
Transcript
I denne video lærer du, hvordan du styrer GuideConnect ved hjælp af tastaturet og musen.
Når du bruger tastaturet, behøver du kun huske på 4 taster for at flytte rundt på skærmen. Med Pil-ned går du til det næste emne på skærmen. Med Pil-op går du til det forrige emne på skærmen. Med Enter vælger du dit emne og åbner en ny skærm, og med Escape kommer du tilbage til den forrige skærm.
Hvis du foretrækker at bruge musen, skal du bare flytte musemarkøren hen over et emne. Klik en enkelt gang for at få emnet læst højt, og klik to gange for at åbne emnet. Du kan også styre GuideConnect ved hjælp af sideknapperne, som er placeret på kanten af skærmen. Klik på knapperne "Næste" og "Forrige" for at flytte igennem emnerne, Klik på "OK" for at vælge et emne, og klik "Tilbage"-knappen for at gå tilbage til den forrige skærm.
Når du går til en bestemt skærm, vil GuideConnect fortælle dig, når du har mulighed for forskellige handlinger. For at åbne menuen Handlinger skal du trykke "F2" på dit tastatur eller klikke på den blå knap øverst til venstre på skærmen.
Du kan få hjælp i GuideConnect på to måder. Tryk på "F1" på dit tastatur for at få hjælp til den funktion, du er i gang med at bruge. Som et alternativ kan du trykke på "F3" på dit tastatur eller klikke på den gule knap øverst til højre på skærmen. Her kan du finde hjælp og oplysninger om din enhed, såsom notifikationer om, hvorvidt du har forbindelse til internettet og andet.
Vi håber, du nyder at bruge GuideConnect. Og husk, hvis du behøver hjælp, kan du når som helst besøge os online på yourdolphin.com/support eller kontakte din forhandler.